Der udvikles ”Klar til brug” renseprodukter tilpasset det danske marked. Produkterne udvikles til erhvervsmæssigt brug, med murer og entreprenører som kunder. Specielt når der bygges nye bygninger er det vigtigt for leverandørerne af disse at levere et rent og flot slutprodukt, hvor murværket står som forventet af kunden.
Primo 2016 sælges de første produkter gennem trælasterne. Først Davidsen og 10-4 Tømmerhandel, herefter forhandles MV Group® i alle førende trælaster i Danmark.
Sideløbende med produktudviklingen og indsalg af produkter til trælasterne, varetager MV Group® i stigende omfang afrensning af murværk. Afrensning af murværk kræver bred viden om de enkelte murstenstyper og deres opbygning. Som specialister i afrensning af murværk, udfører vi opgaver for både virksomheder og private.
I 2019 bliver MV Group® medlem af brancheforeningen Danske Tegl og Bo Feldskov sidder i dag i Danske Tegls Tekniske Udvalg, hvilket bringer os helt tæt på udviklingen indenfor teglbranchen.
I 2019 har vores stifter og direktør, Bo Feldskov, brugt sin viden og erfaring til sammen med uvildige rådgivende ingeniører at opdatere ”Murerhåndbog 2020”.
I dag består MV Group at et dedikeret team, som alle brænder for vores mission om at fremhæve og bevare flot murværk.