Luftspalte / materialeadskillelse
For at minimere ophobning af vand og fugt, der kan medføre misfarvninger på murværket, anbefaler vi en luftspalte eller materialeadskillelse mellem mursten og isolering i den sammensatte konstruktion.
Luftspalte
En luftspalte gør det muligt for vand at løbe ned over bagsiden af murstene og ud af væggen uden at gøre andre materialer våde.
Det er vigtigt i denne konstruktion at der undgås mørtelspild i luftspalten, som forhindrer vandet i fri passage.
Med stor fordel kan vi anbefale vores MV® Mørtelnet, der skal placeres i bunden af luftspalten. MV® Mørtelnet opfanger evt. spildt mørtel i forskellige højder og vandet kan derfor frit komme til studsfugeventilerne.
Materialeadskillelse
Hvis konstruktionen ikke er lavet til en luftspalte, kan en materialeadskillelse også afhjælpe fugtproblemerne. MV® Dræningsnet placeres udenpå isoleringen, så vand der trænger igennem murværket, vil rende ned gennem nettet og dermed ikke gøre isoleringen våd.